You are currently viewing OL-holdet er udtaget

OL-holdet er udtaget

Danmark deltager i åben række ved OL 2022. Efter turbulens ovenpå Ruslands invasion af Ukraine landede OL i Chennai i Indien. Delstaten Tamil Nadu er Vishy Anands hjemstavn, og de havde altså 10 millioner dollars klar som arrangør. Der er umiddelbart intet, der tyder på, at Rusland har sponsoreret noget, og da Indiens premiereminister Modi lige har været på besøg i Danmark, er OL i Indien altså helt Kosher.  

Hold:

Det danske hold kommer til at bestå af Jonas Bjerre, Mads Andersen, Jesper Thybo, Allan Stig Rasmussen og Martin Haubro. Et ret ungt og meget spændende hold! Jeg kommer til at være head of delegation og holdkaptajn. Vores mange-årige samarbejdspartner, græske Nikos, kommer til at hjælpe med som remote sekundant. Hvis mere end en spiller er i form, er der gode chancer for at ende langt over vores forventede seedning omkring nr. 30. Jeg tror det bliver superspændende at følge det her hold! Der var afbud fra Bjørn Møller Ochsner, som er den eneste, der kunne forstærke holdet med de nuværende kriterier for holdudtagelse.

Ingen sponsor:

Jøker Holding opsagde samarbejdet indenfor den aftalte tidsramme sidste år. Der var lidt diskussioner om at fortsætte, og beslutningen blev udskudt til marts måned 2022. Her valgte Thomas at hive stikket og ikke længere være sponsor for landsholdet. Bruddet skete dog i god ro og orden, og det er min fornemmelse, at Jøker Holding ikke nødvendigvis er afvisende overfor på et tidspunkt at være med som sponsor igen! Vi har været meget glade for samarbejdet! Så mange tak til Jøker Holding.

Dyr rejse

Det bliver ikke billigt at tage til Indien (de forventede transportomkostninger er tredoblet), og det betyder også, at budgettet strammer (Ol-budgettet holder ikke, og elitebudgettet er også presset). Derfor er landsholdet på udkig efter promotion muligheder! som kan indbringe noget cash J – bare send mig en besked, hvis du har et forslag. Skal vi evt. starte en fundraiser?

Dækning af OL

Ligesom ved EM vil der komme daglige videorapportager på DSU’s Youtubekanal omkring runden. Og i modsætning til sidste gang vil det ikke gå udover en spillers energi J (for det står holdlederen for).

Beskyt flammen

Med over 2500 i rating ville jeg stadig kunne udtage mig selv til holdet, uden nogen ville kunne sige noget. Men efter sidste EM var det også klart, at min tid som spiller på landsholdet er forbi. Man skal tro, ville og kunne give alt, når man spiller på landsholdet. Det synes jeg ikke længere var tilfældet. Så det er lidt vemodigt at sige farvel efter 15 slutrunder, men man skal beskytte flammen! Når man ikke længere føler sig som en gladiator, der er helt komfortabel med jernsmag i munden, så skal man ikke være der. Jeg håber dog stadig at kunne spille en positiv rolle! En ting er sikker: Det bliver nemmere at være holdleder, når man ikke er ’marginalspiller’.